mit første blogindlæg

Hjemmeside

 

Jeg har i årevis ikke haft en hjemmeside. Det har der været mange forskellige forklaringer på, en af dem er, at jeg nærmest er gået i panik, eller rettere lammelse, når jeg har forestillet mig at gøre noget ved det. Det føltes overvældende, uoverskueligt, alt alt for meget besvær og frustration, uden egentlig at tro på, at det ville give mig noget.

Nu ser det så ud til at lykkes. I de seneste to-tre dage, har jeg nørklet med word-press, og det er der kommet en hjemmeside ud af. Ikke prangende eller imponerende på nogen måder, men en fin lille side, som giver en smagsprøve på hvem jeg er, og som jeg faktisk er rigtig stolt af.

Jeg er vild med endnu engang at opdage, at når jeg giver mig selv (og mit sarte nervesystem) tid og omsorg, så slapper det gradvist af, og tør efterhånden kaste sig ud i noget, der før virkede skræmmende.
Det handler ikke om at bekræfte nervesystemet i at der er en reel fare her, men om at anerkende at der er en følt frygt, og at denne frygt ikke forsvinder ved at blive nedgjort, skubbet væk eller overbevist om at den tager fejl. Det er som når et barn vågner om natten, og tror der er et monster i skabet – FØRST tar vi barnet på skødet, lytter til dets frygt og hjælper kroppen til at falde til ro. Dernæst undersøger vi stille og roligt, om det monster nu også er i skabet eller ej.

2 tanker om “mit første blogindlæg”

    1. Meget fin og ærlig blog og hjemmeside.
      Afspænding og forløb hos dig har været en uvurderlig hjælp for mig i en svær tid.

Skriv et svar til agnete Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.